Afrensning af betongulv i garageanlæg

På billederne kan du se FacadeRens ApS rense betongulve i en garagekælder. Til sådan en opgave bruger vi vores højtryksrenser, der genbruger vandet. Når vand og snavs suges retur i maskinen, filtreres vandet og bruges igen. Det er en rensemetode med mange fordele, fx at vi kan højtryksrense på steder uden direkte afløb til vandet, steder, som vil tage skade af dampen fra det varme vand, eller hvor det er vigtigt for kunden hurtigt at få en tør overflade.

Du kan se, at vi lægger en spærre, som suger vandet ud i maskinen, en sådan spærre kan også lægges omkring et eventuelt olieudslip, mens der renses med vand. Det betyder, at vi nu også kan tilbyde miljørigtig afrensning af evt. olieudslip ved trafikuheld eller en sprunget hydraulikslange. Vandet suges direkte op i skidttanken og køres på kommunekemi.

FacadeRens ApS kan hjælpe dig med opgaver, hvor den traditionelle gulvvasker giver op, vi kan afrense indendørs med op til 300 bars tryk, 130 grader varmt vand og 20 liter i minuttet.

Vi ser frem til at hjælpe dig med din specialopgave med gulvrens & gulvvask – kontakt os på +45 7026 7520 og hør mere.