Graffitirens for Bauhaus

Bauhaus i Holbæk har været med os som kunde siden vi begyndte i 2001. Her har vi udført mange forskelligartede opgaver, som dækker alt fra facaderens til indendørs afrensning af paneler og dybdeafrensning af belægningssten i deres havecenter mv.

I 2013 åbnede Bauhaus en afdeling i Roskilde. Kort tid efter åbningen var de så uheldige, at en ”fritidskunstner” forelskede sig i deres facade og besluttede at dekorere den med graffiti. Bauhaus kontaktede os med henblik på en afrensning af graffiti og efterfølgende behandling med antigraffiti.

På billederne kan du se, hvordan vi påfører antigraffiti på varehusets mure. Dermed undgår Bauhaus at genleve den ærgerlige oplevelse det er at få dekoreret sin facade ufrivilligt.

Vil du vide mere om antigraffiti, kan du læse videre her (link til underside). Vil du gerne have påført antigraffiti, kan du kontakte os på +45 7026 7520 - vi kommer gerne med et uforpligtende tilbud.