Forebygger du, eller lader du stå til?

Du kender det sikkert godt … Din nye bygning står færdig - flot og indbydende. Facaden skinner om kap med alt omkring sig - den er ikke til at overse. Selv dine kunder og medarbejdere roser den flotte bygning, og det luner jo alt sammen. 

Over årene bliver facaden lidt kedelig

Men ikke nok til, at du tænker yderligere over det. Bygningerne rundt om din får jo også lidt patina. I længden begynder den dog at se rigtig træls og kedelig ud, og overfladen får et umiskendeligt grønligt præg af alger og mos. Især på skyggesiderne, hvor der er lidt ekstra fugtigt. For alger og mos er organisk materiale, der sætter sig på din facade og begynder at vokse. Derfor vil du også opleve, at steder med store træer og i skygge er mere inficeret af alger og mos end solrige og tørre overflader.

Ikke nok med, at alger og mos kan misfarve facaden, der kan også opstå langt mere alvorlige følgevirkninger, hvis du lader facaden være ubehandlet. Med tiden vil både alger og mos slå rod og begynde at erodere facaden, når det først sker, er din facade meget mere udsat og vil lettere kunne ophobe fugt, der øger algevæksten. Det er med andre ord en selvforstærkende spiral, som din bygning helst ikke skal ind i.

Facaden bliver skrøbelig

Hvis algebelægningen er blevet særligt slem, bliver facaden følsom overfor frost. Siden algerne holder på fugten i den yderste del af facaden, kan det betyde, at du oplever frostskader på din facade. De opstår enten som frostsprængninger eller smuldrende og revnet puds.

Sådanne skader kræver mere end blot en kærlig hånd. I særligt grelle tilfælde kræver det, at du får skiftet dele eller hele facaden ud. Noget der er en meget mere bekostelig affære, end hvis du havde valgt løbende at algebehandle din facade.

Når først facaden er renset og algebehandlet, skal du jævnligt vedligeholde algebehandlingen. I det fugtige danske vejr kan algevækst forekomme allerede samme år, som du har fået afrenset og algebehandlet din facade. Det er simpelthen fordi algerne har optimale betingelser i den milde danske sommer, især hvis sommeren arter sig som her i 2015, med en blanding af sol og regn. Det er noget alger elsker, og derfor kan du ikke bare læne dig tilbage og forvente langvarige resultater af en enkelt algebehandling. For at holde facaden flot og ren kræver det løbende vedligeholdelse. Og vores erfaring er, at det bliver nemt for dig med en abonnementsordning til algebehandling - kontakt os for at høre mere om ordningen og pris.

Hvordan virker en algebehandling?

Når du vælger at få specialister til at algebehandle din facade, sprøjtes facaden med en væske, som desinficerer den. Væsken trænger ind i algerne og dræber deres rødder, så algerne slipper facadens overflade, hvorefter regnen kan skylle de døde alger væk. Du kan læse mere om algebehandling her.

Algebehandling er forebyggende, og derfor skal du ikke vente for længe med at komme i gang med behandlingen af din facade. Vi anbefaler, at du får algebehandlet din facade en gang om året, det giver den bedste og mest vedvarende effekt. Uden mos og alger vil du opleve, at din facade har en pænere overflade og en længere levetid. Vælger du efterfølgende at imprægnere din facade, holder resultatet bare endnu bedre.

Du skal være opmærksom på, at der i Danmark kun findes et godkendt algemiddel på markedet, som skånsomt og miljøvenligt fjerner algerne fra din facade. Det er selvfølgelig det algemiddel vi bruger, når vi algebehandler vores kunders facader, tage og belægninger. Du kan altid få os til at komme forbi og se på din facade - så finder vi en god løsning til dig.

 

Hvad skal du være opmærksom på?

Du kan selv holde øje med, om din facade trænger til en algebehandling. Men kom i gang inden de svære skader sætter ind. Vær opmærksom på:

  • Er der fugtigt og skyggefuldt på en eller flere sider af din bygning?
  • Virker facaden fugtigt der, hvor algerne har fat?
  • Er der frostsprængning eller revner i facadens overflade?
  • Hvornår har du sidst fået algebehandlet facaden?

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst algebehandler din bygnings facade, så søg hjælp hos et professionelt firma. Her får du både rådgivning og sikkert også et godt tilbud på opgaven. Vælger du FacadeRens ApS, har vi en fordelagtig abonnementsordning, så du er fri for selv at holde øje med tiden. Du kan kontakte os lige her.

 

Nyt fra FacadeRens

Vi har en masse opgaver for tiden, hvor børster bliver svinget over facader i det ganske danske land. Vi har lige afsluttet en facadevask hos Flensted, hvor børsterne måtte i brug for skånsomt at afrense facaden. Den samme opgave løser vi hos Arminox - og så er vi godt i gang med at algebehandle, afrense og imprægnere en bygning i hjertet af Odense. Vores biler står næsten aldrig stille, og de kommer i hele Danmark, så vi kommer med garanti også forbi i nærheden af dig. Har du en facade, der trænger til en vask eller algebehandling? Du er altid velkommen til at ringe til os på 7026 7520 eller skrive på mk@facade-rens.dk.