Det gør du da ikke, vel?

Har din flisebelægning set bedre tider? Eller har belægningen mange år på bagen … og det kan ses? I nutidens brug-og-smid-væk kultur skal der ikke meget til, før end vi overvejer at skifte det gamle ud med noget nyt. Men hvad nu, hvis din flisebelægning kunne blive så god som ny? Uden du skal skifte noget ud?

Du behøver ikke skure og skrubbe selv. Det kan du sikkert let finde folk, der er villige til at gøre for dig - mere om det senere. Men der kan være mange årsager til, at din belægning kommer til at se trist og brugt ud.

Hov … du tabte noget!

Vi ser det alle vegne. Hvor svært det er at holde munden lukket. Altså når vores tyggegummi ikke længere smager af noget. Ud med det. Uanset hvor vi lige er - næsten da. For det er nok meget sjældent, at vi spytter tyggegummiet ud hjemme på vores egne gulve. Men det sker da af og til, at det falder ud af munden på os, når vi går på gader og stræder. Eller stiger ud af bilen på en parkeringsplads. Hvis nu vi skal være helt ærlige...

Ja, det er et uheld (nogle gange) … Nej, det ser ikke særligt pænt ud. Og det er ret irriterende at træde i. Så derfor tørrer vi gladelig gennemgumlet tyggegummi af på den nærmeste flise. Så andre også kan få glæde af det.

Der er håb forude

Det skæmmer rigtig meget, når belægningen udenfor et plantecenter, supermarked eller en bilforhandler er belagt med tilstrækkeligt mange stykker brugt tyggegummi. Eller for den sags skyld når fliserne har fået lidt for meget naturlig patina i form af alger. Men det kan der heldigvis gøres noget ved. Hos FacadeRens ApS bruger vi en speciel maskine, som rengør i dybden. Den kan bruges både ude og inde.

Hvad enten din udendørs belægning trænger til en kærlig hånd eller dine fliser indendørs skal renses i dybden, er vi det rigtige valg. Du kan læse mere om fliserens her - eller kontakte os med det samme. Vi gør noget ved det!

Her kommer FacadeRens med kost og spand

Agnar Stautz-Nielsen fra AUDI Billogistik/Ejendomme kender til problemet med uønsket tyggegummi på udendørsarealerne. Han fortæller: ”Resultatet er helt perfekt. Der er ikke noget at sætte på FacadeRens ApS’ arbejde overhovedet. Alt tyggegummi blev spulet af og samlet op. Det har været en rigtig god oplevelse. Nu håber vi bare ikke, at folk begynder at spytte tyggegummi ud på p-pladsen igen. Men vi ved jo, hvem der kan fjerne det for os.” Læs hele historien her.

Netop nu hos FacadeRens ApS

Foråret er kommet til Danmark. Det har du sikkert opdaget. Det betyder også, at vi har haft meget travlt på det seneste. Vi har bl.a. renset og imprægneret facader hos Max Sibbern A/S og renset facaden på en meget kendt bygning i Vejle. Ja, og så har vi været forbi Audi for at hjælpe dem med et tyggegummi-udbrud.

Mange af vores faste kunder får snart besøg af os til den årlige algebehandling. Det er en ordning der sikrer dem en flot og ren facade år efter år. Den skal du selvfølgelig ikke snydes for - du kan læse mere om algebehandling her.

Eller ring og hør mere på +45 7026 7520!